Surinam importafgifter

Udgivet i af

Surinam, et lille, men ressourcerigt land på den nordøstlige kyst af Sydamerika, er kendt for sin levende kultur, mangfoldige befolkning og et stort set uudnyttet økonomisk potentiale. Trods sin beskedne størrelse spiller Surinam en vigtig rolle på det globale marked på grund af sine rigelige naturressourcer og strategiske placering. Landet har en lille, men voksende økonomi, der er stærkt afhængig af international handel, både med hensyn til import og eksport. Denne handel er reguleret af et omfattende system af importtold og -afgifter, der er designet til at beskytte indenlandske industrier, samtidig med at det sikrer adgang til essentielle varer og tjenester fra udlandet.

Surinams importtoldsatser forvaltes af Surinams toldvæsen og er baseret på det harmoniserede system (HS) for produktklassificering. Toldsatser har ikke kun til formål at generere offentlige indtægter, men også at beskytte lokale industrier mod udenlandsk konkurrence. Samtidig har Surinam indgået forskellige handelsaftaler for at sikre præferencebehandling for visse produkter fra bestemte lande og regioner.

Oversigt over Surinams importtoldsystem

Surinam importafgifter

Strukturen af ​​importtold

Surinams toldsystem er underlagt toldloven og anvender det harmoniserede system (HS), som klassificerer varer i over 20 brede kategorier, hver med specifikke toldsatser. Systemet er designet til at beskytte lokale industrier mod en tilstrømning af billig import, samtidig med at landet kan opretholde en stabil strøm af essentielle varer, råvarer og kapitaludstyr.

Nøglekomponenter i Surinams toldsystem:

  1. Basisimporttold: Standardimporttolden i Surinam varierer fra 0 % til 40 % afhængigt af produktkategorien. Basissatsen beregnes ud fra varernes CIF-værdi (omkostninger, forsikring og fragt), som inkluderer produktets omkostninger, forsendelse og forsikring.
  2. Moms: Der pålægges 10% moms på de fleste varer, der importeres til Surinam. Visse essentielle varer, såsom lægemidler, landbrugsprodukter og råvarer, kan være fritaget for moms.
  3. Tillægsafgift: Ud over de grundlæggende importafgifter og moms opkræves der en tillægsafgift på 2% på de fleste importerede varer.
  4. Punktafgifter: Disse pålægges varer, der betragtes som luksusvarer eller varer, der har en betydelig indvirkning på folkesundheden, såsom tobak, alkohol og sukkerholdige drikkevarer.
  5. Importlicenser: Visse kategorier af varer, især følsomme varer såsom lægemidler og militært udstyr, kræver særlige importtilladelser eller licenser fra de relevante myndigheder.

Surinam er medlem af Det Caribiske Fællesskab (CARICOM), en regional handelsblok, der tilbyder præferencetold og reducerer handelsbarrierer mellem medlemslandene. Disse aftaler påvirker de toldsatser, der anvendes på import fra CARICOM-lande.

Importtoldsatser efter produktkategori

1. Landbrugsprodukter

Landbrug spiller en central rolle i Surinams økonomi, og regeringen har historisk set søgt at beskytte den indenlandske landbrugsproduktion. Surinam importerer dog en betydelig del af sine fødevarer, herunder korn, frugt og forarbejdede produkter. Toldsatser på landbrugsprodukter varierer afhængigt af varetypen og dens betydning for det lokale marked.

Korn og kornprodukter (HS-kode 10)

  • Ris: 0% told
    • Ris er en basisfødevare i Surinam, og som følge heraf pålægger regeringen en told på 0% på import af ris. Lokal produktion fremmes dog gennem politikker, der begrænser importen af ​​ris i perioder med tilstrækkelig indenlandsk forsyning.
  • Hvede: 15% told
    • Import af hvede er underlagt en told på 15%. Hvede er afgørende for fremstilling af brød, mel og andre basale fødevarer, der er efterspurgte blandt Surinams befolkning.
  • Majs: 10% told
    • Majs, en nøglekomponent i dyrefoder og andre fødevarer, er underlagt en told på 10%. Surinam importerer en betydelig mængde majs, især fra nabolande som Brasilien og USA.

Frugt og grøntsager (HS-koder 07, 08)

  • Æbler: 25% told
    • Æbler er blandt de mest importerede frugter, og de er beskattet med 25%. Der er et etableret hjemmemarked for æbler, men den lokale produktion er begrænset på grund af klimatiske begrænsninger.
  • Appelsiner: 20% told
    • Appelsiner er pålagt en told på 20%, hvilket hjælper med at beskytte det lokale citrusmarked, selvom landet stadig importerer betydelige mængder for at imødekomme efterspørgslen.
  • Kartofler: 10% told
    • Kartofler, et andet essentielt fødevareprodukt, er underlagt 10% told, med særligt fokus på at sikre, at lokale landmænd modtager støtte gennem moderate toldsatser.

Kød og fjerkræ (HS-kode 02)

  • Oksekød: 20% told
    • Import af oksekød er underlagt en told på 20% for at beskytte den lokale husdyrsektor. Oksekød er en populær proteinkilde i Surinam, men den indenlandske produktion er utilstrækkelig til at imødekomme efterspørgslen.
  • Kylling: 15% told
    • Fjerkræprodukter, såsom kylling, beskattes med 15%, og toldsatsen varierer afhængigt af, om produktet er ferskt eller forarbejdet.
  • Svinekød: 15% told
    • Svinekød er underlagt en told på 15%, ligesom kylling, da forbruget af svinekød er højt i Surinam, og den lokale produktion er begrænset.

Mejeriprodukter (HS-kode 04)

  • Mælkepulver: 10% told
    • Mælkepulver, et essentielt produkt for både husholdninger og fødevareindustrien, beskattes med 10%.
  • Ost: 15% told
    • Import af ost er pålagt en told på 15%, hvilket afspejler både ostens popularitet i Surinam og målet om at støtte den lokale mejerisektor.
  • Smør: 15% told
    • Ligesom ost er smør også underlagt en told på 15% for at støtte lokale mejeriproducenter.

2. Tekstiler og beklædning

Surinams tekstil- og beklædningsindustri er stadig i de tidlige udviklingsstadier. Selvom landet producerer nogle stoffer lokalt, er det stærkt afhængigt af import af konfektionstøj og stoffer. Told på tekstiler har til formål at støtte den spirende beklædningssektor, samtidig med at forbrugerne får tøj til overkommelige priser.

Stoffer (HS-kode 52, 54)

  • Bomuldsstoffer: 15% told
    • Bomuldsstoffer beskattes med 15% for at beskytte lokale tekstilproducenter. Der er dog stadig behov for bomuldsstoffer for at understøtte den voksende beklædningssektor.
  • Syntetiske stoffer: 25% told
    • Syntetiske stoffer, der anvendes i en række forskellige anvendelser, er pålagt en højere told på 25 % sammenlignet med naturlige fibre som bomuld.

Færdig beklædning (HS-koder 61, 62)

  • Skjorter: 20% told
    • Færdigsyet beklædningsgenstand som skjorter beskattes med 20%. Der er lokal produktion af basisbeklædning, men import er nødvendig for at imødekomme efterspørgslen.
  • Jeans: 30% told
    • Jeans, en af ​​de mest populære typer fritidstøj, er underlagt en told på 30%. Denne højere told er med til at beskytte lokale tøjproducenter, selvom import stadig er afgørende.
  • Kjoler: 25% told
    • Kjoler beskattes med 25%, med varierende satser afhængigt af stoffet og designets kompleksitet.

Fodtøj (HS-kode 64)

  • Læderstøvler: 40% told
    • Læderfodtøj, såsom støvler, er hårdt beskattet med 40% for at beskytte den lokale fodtøjsindustri.
  • Sportssko: 30% told
    • Sportsfodtøj, herunder løbesko og sneakers, er pålagt en told på 30%.

3. Elektronik og elektrisk udstyr

Surinams teknologiske infrastruktur er vokset, og efterspørgslen efter elektronik og elektriske varer er høj. Derfor er toldsatserne på elektronik generelt lavere for at fremme adgangen til essentiel teknologi for både forbrugere og virksomheder.

Mobiltelefoner og computere (HS-kode 85)

  • Mobiltelefoner: 0% told
    • Mobiltelefoner er fritaget for importafgifter, hvilket afspejler behovet for at gøre kommunikationsteknologi bredt tilgængelig.
  • Bærbare computere/computere: 0% told
    • Tilsvarende er bærbare computere og andet computerudstyr pålagt 0% told som en del af Surinams bestræbelser på at øge digital adgang og støtte uddannelses- og erhvervssektoren.

Husholdningsapparater (HS-koder 84, 85)

  • Køleskabe: 15% told
    • Køleskabe er beskattet med 15%, hvilket afspejler vigtigheden af ​​husholdningsapparater i husholdningerne. Det lokale marked efterspørger modeller i den højere ende, som ofte importeres.
  • Klimaanlæg: 10% told
    • Klimaanlæg, der er essentielle for Surinams tropiske klima, er pålagt en told på 10%.

Elektriske maskiner (HS-koder 84, 85)

  • Elmotorer: 10% told
    • Elmotorer, som er kritiske i forskellige industrisektorer, beskattes med 10%.
  • Transformere: 15% told
    • Elektriske transformere og tilhørende udstyr er underlagt 15% told, hvilket afspejler deres betydning i energisektoren.

4. Biler og bildele

Surinams bilmarked vokser, men den lokale produktion af køretøjer er begrænset. Landet er afhængigt af import af en række forskellige køretøjer, herunder personbiler, lastbiler og motorcykler, samt bildele.

Motorkøretøjer (HS-kode 87)

  • Personbiler: 30% told
    • Personbiler, der er i høj efterspørgsel, står over for en told på 30% for at beskytte lokale industrier.
  • Elbiler: 10% told
    • Surinam tilbyder en reduceret told på 10% på elbiler for at fremme bæredygtige transportløsninger.

Bildele (HS-kode 87)

  • Motorer: 10% told
    • Motorer og relaterede dele til køretøjer er pålagt en told på 10% for at støtte den lokale reparations- og vedligeholdelsesindustri.

Særlige importafgifter og fritagelser

Præferencetoldsatser i henhold til handelsaftaler

Som medlem af CARICOM (Det Caribiske Fællesskab) tilbyder Surinam præferencebehandling for varer importeret fra andre medlemsstater. Produkter som landbrugsvarer, råvarer og fødevarer er belagt med nul told eller reducerede satser ved import fra andre CARICOM-lande.

Antidumping- og beskyttelsesforanstaltninger

Surinam anvender antidumpingtold på varer importeret til urimeligt lave priser fra lande uden for regionen. For eksempel kan stålprodukter importeret fra lande som Kina og Indien være underlagt antidumpingtold, hvis deres priser anses for at skade lokale industrier.

Landefakta: Surinam

  • Formelt navn: Republikken Surinam
  • Hovedstad: Paramaribo
  • Største byer:
    • Paramaribo (hovedstad)
    • Albina
    • Nickerie
  • Indkomst pr. indbygger: Cirka 7.000 USD (estimat fra 2023)
  • Befolkning: Cirka 600.000
  • Officielt sprog: Hollandsk
  • Valuta: Surinamsk dollar (SRD)
  • Beliggenhed: Surinam ligger på den nordøstlige kyst af Sydamerika og grænser op til Fransk Guyana mod øst, Brasilien mod syd og Guyana mod vest.

Geografi

Surinam er kendetegnet ved forskellige geografiske træk, herunder:

  • Regnskove: Omkring 80% af Surinams landareal er dækket af tropiske regnskove, som er rige på biodiversitet.
  • Floder: Landet gennemskæres af flere store floder, herunder Surinamfloden, Marowijne-floden og Coppename-floden.
  • Klima: Surinam har et tropisk klima med høj luftfugtighed og temperaturer fra 25°C til 30°C året rundt.

Økonomi og større industrier

Surinams økonomi er domineret af følgende sektorer:

  • Minedrift: Surinam er en betydelig eksportør af bauxit, og guldminedrift er også en vigtig industri.
  • Landbrug: Surinam dyrker ris, bananer, sukker og kakao til både indenlandsk forbrug og eksport.
  • Skovbrug: Tømmer er en vigtig eksportvare for Surinam, med store skovreserver, der sørger for en stabil forsyning.
  • Energi: Surinam har betydelige oliereserver, og energisektoren er afgørende for landets økonomi.