Rumænien, som medlem af Den Europæiske Union (EU), opererer under EU’s fælles toldunion (CCU), som fastsætter et samlet sæt toldregler og toldsatser for alle EU-medlemsstater. Det betyder, at varer, der importeres til Rumænien, er underlagt EU-dækkende toldsatser og toldprocedurer. Rumæniens rolle som EU-medlemsstat betyder dog også, at landet deltager i præferencehandelsaftaler, der tilbyder reducerede toldsatser eller fritagelser for produkter med oprindelse i bestemte lande eller regioner.
Rumæniens toldsatser er i vid udstrækning reguleret af EU’s toldkodeks, den kombinerede nomenklatur (KN) og den integrerede fællesskabstoldkodeks (TARIC), som standardiserer toldsatser på tværs af EU’s medlemsstater. Selvom Rumænien har specifikke importtoldsatser for forskellige produktkategorier, tilbyder det også præferencebehandling til lande, som EU har handelsaftaler med, såsom den omfattende økonomiske og handelsmæssige aftale mellem EU og Canada (CETA), den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan (EPA) og andre aftaler, der sænker eller fjerner toldsatser på specifikke varer.
Oversigt over Rumæniens toldsystem
Som en del af Den Europæiske Union følger Rumænien EU’s fælles toldlovgivning. Toldsatserne for varer importeret til Rumænien er generelt ensartede i alle EU-medlemsstater. Toldsatserne beregnes ud fra den toldsats, som EU har fastsat for importerede varer, og som er bestemt af koderne i det harmoniserede system (HS). Disse koder kategoriserer produkter i forskellige toldklassifikationer, der hver især er underlagt specifikke importtoldsatser.
Importtoldsatser for forskellige produktkategorier
Rumænien følger EU’s fælles toldtarif (CCT), som fastsætter den generelle toldsats for import. Den generelle MFN-sats (mestbegunstiget nation) er typisk 4 % til 12 %, selvom dette kan variere afhængigt af den specifikke produktkategori og handelsaftaler. Nedenfor opdeler vi importtoldsatserne for flere nøgleproduktkategorier:
Forbrugsvarer
- Tøj og beklædning:
- Importafgifter på tøj og tekstiler varierer typisk fra 0% til 12%, afhængigt af stoftype, produkt og oprindelsesland.
- Tøj fra udviklingslande eller mindst udviklede lande (LDC’er) kan være berettiget til toldfrihed under EU’s generelle præferenceordning (GSP).
- Elektronik og husholdningsapparater:
- Forbrugerelektronik som mobiltelefoner, computere, fjernsyn og husholdningsapparater er generelt pålagt told på 0 % til 14 %. Højteknologiske varer som computere og medicinsk udstyr kan dog have præferencebehandling.
- Elektroniske produkter fra lande, som EU har frihandelsaftaler med, såsom Japan eller Sydkorea, kan være underlagt lavere eller ingen told.
- Møbler og boligindretning:
- Importafgifter på møbler og boligindretningsprodukter er typisk 0 % til 5 % afhængigt af materialetype og produktkategori.
- Luksusmøbler kan være underlagt højere satser, men de holder sig generelt inden for 5%-intervallet.
Fødevarer og landbrugsprodukter
- Kød og kødprodukter:
- Fersk og frosset kød (f.eks. oksekød, fjerkræ, lam) er generelt pålagt importtold på mellem 12 % og 20 %, afhængigt af kødtypen og oprindelseslandet.
- Halal-kødprodukter importeret fra lande som Tyrkiet kan få præferencesatser i henhold til aftaler med lande uden for EU.
- Korn, korn og mel:
- Korn som hvede, majs og ris er underlagt importtold, der typisk ligger mellem 0 % og 10 %, med undtagelser for lande inden for EU eller dem med præferencehandelsaftaler.
- Mejeriprodukter:
- Mejeriprodukter som ost, mælk, smør og yoghurt er generelt pålagt importtold på mellem 5% og 20%.
- Import af mejeriprodukter fra lande som New Zealand og Australien kan blive præferentiel behandlet i henhold til EU’s handelsaftaler.
Kemiske produkter
- Lægemidler og medicinsk udstyr:
- Lægemidler og medicinsk udstyr er typisk omfattet af nul told på grund af EU’s forpligtelse til at tilbyde overkommelige sundhedsløsninger.
- Nogle medicinske apparater kan også være fritaget for moms og told, når de importeres til medicinske formål.
- Kosmetik:
- Kosmetik og produkter til personlig pleje er typisk pålagt en told på 6 % i henhold til EU’s fælles toldtarif.
- Nogle produkter, især dem der betragtes som “medicinske” eller terapeutiske, kan være berettiget til reducerede satser eller fritagelser.
Maskiner og industrielt udstyr
- Industrielle maskiner og værktøjer:
- Tungt maskineri, industrielt udstyr og kraftproduktionsudstyr er generelt pålagt told på 0 % til 5 %, afhængigt af produktet.
- Vedvarende energimaskiner kan drage fordel af fritagelser eller reducerede toldsatser under EU’s grønne energiinitiativer.
- Køretøjer og bildele:
- Biler, lastbiler og andre motorkøretøjer pålægges en importtold på 10%.
- Reservedele til biler har normalt toldsatser på mellem 0 % og 5 %, hvor EU giver præferenceadgang til visse dele fra GCC- lande eller Sydkorea.
Plast og kemikalier
- Plast- og gummiprodukter:
- Importafgifter på plast ligger generelt inden for intervallet 3% til 7%, afhængigt af typen af plast eller gummi og dens tilsigtede anvendelse.
- Genbrugsplast kan drage fordel af reducerede toldsatser under EU’s bæredygtighedspolitikker.
- Organiske kemikalier:
- Organiske kemikalier, herunder industrikemikalier, gødning og pesticider, har generelt toldsatser fra 3% til 6%.
- Specialkemikalier, der betjener medicinal- eller fødevareindustrien, kan have lavere satser, især hvis de stammer fra lande med handelsaftaler med EU.
Særlige importafgifter for visse produkter fra bestemte lande
Rumænien drager som en del af EU fordel af en bred vifte af præferencehandelsaftaler og internationale traktater, der hjælper med at reducere eller fjerne toldsatser for visse produkter fra bestemte lande eller regioner. Disse aftaler har til formål at øge handelsstrømmene og fremme økonomisk samarbejde.
Frihandelsaftaler og præferencetoldsatser
EU’s frihandelsaftaler (FTA’er)
EU har adskillige frihandelsaftaler med lande og regionale blokke, der gavner importører i Rumænien. Disse aftaler reducerer eller fjerner told på en bred vifte af varer.
- Økonomisk partnerskabsaftale (ØPA) mellem EU og Japan:
- EU -Japan ØPA’en, der blev implementeret i 2019, reducerer toldsatserne betydeligt på industrivarer såsom maskiner, elektronik og biler. Disse produkter er nu omfattet af præferencetoldsatser, ofte reduceret til nul for højteknologiske varer.
- Frihandelsaftale mellem EU og Sydkorea:
- Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea, der blev underskrevet i 2011, fjerner toldsatser på mange koreanske produkter, herunder køretøjer, maskiner og elektronik. Som følge heraf importeres varer fra Sydkorea ofte til Rumænien med reduceret eller nul told.
- Omfattende økonomisk og handelsaftale mellem EU og Canada (CETA):
- Under CETA drager mange varer, herunder landbrugsprodukter og industrimaskiner, fordel af reducerede toldsatser ved import fra Canada til Rumænien. Produkter som svinekød, oksekød og andre landbrugsvarer har fået deres told reduceret eller fjernet.
Det generelle præferencesystem (GSP)
GSP er et handelsprogram, der har til formål at fremme handel med udviklingslande ved at tilbyde lavere eller ingen toldsatser for produkter fra disse lande. Lande, der er berettiget til GSP-programmet, omfatter Indien , Bangladesh , Vietnam og andre. Under dette system:
- Landbrugsprodukter, såsom ris, krydderier og frugt, kan indføres i Rumænien med lavere toldsatser, når de importeres fra GSP-berettigede lande.
- Tekstiler og beklædningsgenstande drager også fordel af GSP, især fra Pakistan og Bangladesh, hvilket reducerer toldbyrden på import.
Mindst udviklede lande (LDC’er) – Alt undtagen våben (EBA)
Rumænien deltager gennem EU i ” Alt undtagen våben”-initiativet (EBA), som giver toldfri og kvotefri adgang til alle produkter (undtagen våben) fra de mindst udviklede lande (LDC’er). Disse lande, primært i Afrika, Asien og Caribien, drager fordel af præferenceadgang til det europæiske marked, herunder Rumænien.
Antidumpingtold
I overensstemmelse med EU-reglerne kan Rumænien pålægge antidumpingtold på produkter, der sælges til urimeligt lave priser, typisk produkter fra lande uden for EU, hvor salgsprisen er under produktionsomkostningerne eller markedsværdien.
- Stålprodukter: Produkter som stål, især fra lande som Kina og Rusland, er ofte underlagt antidumpingtold på mellem 20 % og 40 % for at beskytte EU-producenter mod illoyal konkurrence.
- Solpaneler: Solpaneler, primært fra Kina, er også underlagt antidumpingtold på grund af påstande om prisunderbud på EU-markedet.
Rumænien: Landefakta og generelle oplysninger
- Formelt navn: Rumænien (România)
- Hovedstad: Bukarest
- Største byer:
- Bukarest (hovedstad)
- Cluj-Napoca
- Timișoara
- Indkomst pr. indbygger: Cirka 13.000 USD
- Befolkning: Cirka 19,3 millioner mennesker
- Officielt sprog: Rumænsk
- Valuta: Rumænsk leu (RON)
- Beliggenhed: Sydøsteuropa, grænser op til Sortehavet og deler grænser med Bulgarien, Serbien, Ungarn, Ukraine og Moldova.
Rumæniens geografi
Rumænien er et indlandsland beliggende i Sydøsteuropa, omgivet af Sortehavet mod sydøst. Landets landskab er varieret med bjergkæder ( Karpaterne ) i midten, frugtbare sletter i syd og en kystlinje langs Sortehavet.
- Areal: 238.397 kvadratkilometer
- Klima: Tempereret kontinentalt klima med kolde vintre og varme somre, hvor nogle områder oplever mild middelhavspåvirkning.
- Naturlige træk: Rumænien har rige skove, floder (især Donau-floden ) og et velkendt delta – Donaudeltaet, et UNESCO-verdensarvssted.
Rumæniens økonomi
Rumænien har gennemgået en betydelig økonomisk forandring siden det kommunistiske regimes fald i 1989. Landet er blevet en attraktiv destination for investeringer på grund af dets lave lønomkostninger, strategiske beliggenhed og voksende industrielle base.
- BNP: Cirka 330 milliarder USD (nominelt)
- Nøgleindustrier:
- Bilindustrien: Rumænien har en stærk bilindustri med store virksomheder som Dacia og Ford, der driver fabrikker i landet.
- Informationsteknologi: Rumænien er ved at blive et knudepunkt for IT-tjenester og softwareudvikling med en blomstrende teknologisektor.
- Landbrug: Rumænien har en robust landbrugssektor, der producerer store mængder korn, frugt og grøntsager.
- Produktion: Rumænien er et vigtigt produktionscenter for maskiner, elektronik og forbrugsvarer.