Indien, en af verdens største og hurtigst voksende økonomier, har en veldefineret toldstruktur, der er designet til at regulere international handel og beskytte indenlandske industrier. Som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) følger Indien internationale handelsregler, samtidig med at det implementerer sine egne toldpolitikker, der imødekommer lokale industriers behov, fremmer industrialisering og sikrer indtægtsgenerering. Indiens toldsatser er kategoriseret baseret på de harmoniserede systemkoder (HS), som klassificerer varer i forskellige kategorier, hvilket gør det lettere at anvende relevante toldsatser. Den indiske regering pålægger også særlige importafgifter for at løse specifikke problemer som markedsforvridning, miljøhensyn eller geopolitiske faktorer.
Toldstruktur i Indien
Generel toldpolitik i Indien
Indiens toldsystem er underlagt toldloven fra 1962 og anden relevant lovgivning. Landet anvender værditold (beregnet som en procentdel af varernes værdi) på tværs af en bred vifte af produktkategorier, med toldsatser fra 0 % til 150 %. Den generelle struktur i Indiens toldpolitik fokuserer på:
- Indtægtsgenerering: Told er en vigtig kilde til statens indtægter.
- Beskyttelse af indenlandske industrier: Højere toldsatser anvendes på varer, der konkurrerer med lokale produkter, især i sektorer som landbrug, tekstiler og elektronik.
- Fremme af essentielle importvarer: Der anvendes lavere toldsatser på essentielle varer såsom medicin, råvarer og maskiner, der kræves til lokal produktion.
- Industrielle og miljømæssige mål: Toldsatser bruges som et politisk værktøj til at fremme industrialisering, tilskynde til indenlandsk produktion og imødegå miljøhensyn.
Tariffsystemet omfatter flere komponenter:
- Basistold (BCD): Den primære importtold, der anvendes på alle importerede varer.
- Integreret afgift på varer og tjenesteydelser (IGST): Pålægges ved import af varer til Indien, svarende til den indenlandske GST.
- Social velfærdstillæg (SWS): Et ekstra gebyr, der opkræves oven i tolden for sociale velfærdsinitiativer.
- Særlig tillægstold (SAD): Pålægges specifikke varer for at beskytte indenlandske industrier, især i tilfælde af elektronik og biler.
Præferencetoldaftaler
Indien har underskrevet adskillige præferencehandelsaftaler, der tilbyder reducerede eller nul toldsatser på specifikke produkter importeret fra partnerlande. Disse aftaler omfatter:
- Frihandelsaftaler (FTA’er): Indien har frihandelsaftaler med lande som Japan, Sydkorea og ASEAN-medlemmer, hvilket reducerer toldsatser på en bred vifte af produkter.
- Sydasiatisk frihandelsområde (SAFTA): SAFTA fremmer toldnedsættelser på varer, der handles mellem Indien og andre sydasiatiske lande, herunder Bangladesh, Nepal, Bhutan og Sri Lanka.
- Den generelle præferenceordning (GSP): Indien drager fordel af GSP-ordninger med Den Europæiske Union og USA, der giver mulighed for reducerede toldsatser på sin eksport.
Særlige importafgifter og restriktioner
Ud over basistoldsatser pålægger Indien særlige toldsatser på specifikke produkter for at løse problemer som markedsdumping, handelsubalancer eller miljøhensyn. Disse omfatter:
- Antidumpingtold: Anvendes på varer importeret til priser under markedspris for at forhindre illoyal konkurrence med lokale producenter.
- Udligningstold: Pålægges importvarer, der drager fordel af udenlandske subsidier, hvilket skaber urimelige fordele for udenlandske eksportører.
- Beskyttelsestold: Midlertidigt indført for at beskytte indenlandske industrier mod pludselige importstigninger.
- Miljøafgifter: Anvendes på varer, der har en negativ indvirkning på miljøet, såsom plastik og køretøjer med høje emissioner.
Produktkategorier og tilsvarende toldsatser
Landbrugsprodukter
1. Mejeriprodukter
Indien har en stor mejeriindustri, men importerer stadig nogle mejeriprodukter for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel. Told på importerede mejeriprodukter anvendes for at beskytte lokale mælkeproducenter, samtidig med at forbrugerne sikres overkommelige priser.
- Basistold: Mejeriprodukter såsom mælkepulver, smør og ost er underlagt toldsatser fra 30% til 60%.
- Særlige toldsatser: Antidumpingtold kan pålægges mejeriprodukter fra lande, hvor subsidier eller markedsforvridende praksisser skader lokale producenter.
2. Kød og fjerkræ
Indien importerer en række kødprodukter, især frosset fjerkræ, for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel. Toldsatserne er dog struktureret for at beskytte lokale husdyravlere.
- Basistold: Kødprodukter, herunder oksekød, svinekød og fjerkræ, er pålagt toldsatser fra 30% til 50%.
- Særlige toldsatser: Importkvoter og antidumpingtold kan anvendes for at forhindre markedsmætning og beskytte lokale producenter.
3. Frugt og grøntsager
Indien er en stor producent af frugt og grøntsager, men importerer også visse produkter, især frugter uden for sæsonen og eksotiske grøntsager.
- Basistold: Frisk frugt og grøntsager er generelt pålagt toldsatser på mellem 10 % og 30 %.
- Præferencetold: Nedsatte toldsatser gælder for import fra lande, som Indien har frihandelsaftaler med, såsom ASEAN-lande.
- Særlige toldsatser: Der kan pålægges sæsonbestemte toldsatser for at beskytte lokale landmænd i højsæsonen for høst.
Industrivarer
1. Biler og bildele
Indien har en stærk bilindustri, og toldsatser på importerede køretøjer og bildele er struktureret for at beskytte indenlandsk produktion og montering.
- Basistold: Importerede køretøjer er underlagt toldsatser fra 60 % til 150 %, afhængigt af køretøjets type og motorstørrelse. Bildele er underlagt toldsatser fra 10 % til 35 %.
- Særlige afgifter: Der pålægges yderligere afgifter på luksusbiler, og køretøjer med høje emissioner kan blive pålagt miljøafgifter for at fremme brugen af renere alternativer.
2. Elektronik og forbrugsvarer
Indien importerer en bred vifte af forbrugerelektronik, såsom smartphones, fjernsyn og bærbare computere, men det har også en voksende elektronikproduktionssektor.
- Basistold: Elektronik importeret til Indien er pålagt told på mellem 10 % og 20 %, afhængigt af produktkategorien.
- Præferencetold: Nedsatte toldsatser gælder for elektronik importeret fra lande med frihandelsaftaler, såsom Sydkorea og Japan.
- Særlige afgifter: Visse elektronikprodukter, såsom smartphones, kan blive pålagt yderligere afgifter eller tillægsgebyrer under Indiens “Make in India”-initiativ, der skal fremme indenlandsk produktion.
Tekstiler og beklædning
1. Beklædning
Indien er en global leder inden for tekstilproduktion og -eksport, men importerer også specifikke typer beklædning for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel. Toldsatser anvendes for at beskytte den lokale tekstilindustri.
- Basistold: Import af tøj er pålagt toldsatser fra 10 % til 30 %, afhængigt af typen af tøj og materiale.
- Præferencetold: Under frihandelsaftaler kan beklædningsgenstande fra lande som Bangladesh, Sri Lanka og Vietnam drage fordel af reducerede eller ingen toldsatser.
- Særlige toldsatser: Antidumpingtold kan pålægges billig import af tøj fra lande som Kina, hvis det viser sig, at det underminerer indenlandske producenter.
2. Fodtøj
Indien importerer betydelige mængder fodtøj, især luksus- og specialsko. Toldsatser anvendes for at beskytte indenlandske producenter, samtidig med at adgang til overkommelige importvarer sikres.
- Basistold: Import af fodtøj er pålagt toldsatser fra 10 % til 35 %, afhængigt af skoens type og materiale.
- Præferencetold: Nedsatte toldsatser gælder for import af fodtøj fra lande, som Indien har frihandelsaftaler med, såsom ASEAN-medlemmer.
- Særlige toldsatser: Der kan pålægges yderligere told på fodtøj fra lande, der er involveret i urimelig handelspraksis som f.eks. dumping.
Råmaterialer og kemikalier
1. Metalprodukter
Indien importerer en række metalprodukter til sin bygge- og fremstillingsindustri, med toldsatser, der er struktureret til at afbalancere behovene for indenlandsk produktion og industriel efterspørgsel.
- Basistold: Metalprodukter, herunder stål, aluminium og kobber, er pålagt toldsatser fra 7,5 % til 15 %.
- Særlige toldsatser: Antidumpingtold kan pålægges metalprodukter fra lande som Kina, hvis det viser sig, at de er subsidieret eller sælges til priser under markedsprisen.
2. Kemiske produkter
Indiens kemiske sektor er i vækst, og landet importerer en bred vifte af kemikalier til industrielle, landbrugsmæssige og farmaceutiske formål.
- Basistold: Kemiske produkter, herunder gødning, industrikemikalier og lægemidler, er pålagt told på 5% til 12%.
- Præferencetold: Nedsatte toldsatser gælder for import af kemikalier fra lande med frihandelsaftaler, såsom Japan og Sydkorea.
- Særlige afgifter: Visse farlige kemikalier kan være underlagt yderligere restriktioner eller miljøafgifter på grund af deres indvirkning på folkesundheden og miljøet.
Maskiner og udstyr
1. Industrimaskiner
Indien importerer store mængder industrimaskiner for at understøtte sin produktion og infrastrukturudvikling. Toldsatserne på disse produkter er generelt lave for at fremme investeringer og produktion.
- Basistold: Industrimaskiner er pålagt toldsatser fra 5 % til 10 %, afhængigt af udstyrets type og anvendelse.
- Præferencetoldsatser: Maskinimport fra FTA-partnerlande, såsom Japan og Sydkorea, kan drage fordel af reducerede toldsatser.
- Særlige afgifter: Der kan pålægges yderligere afgifter på maskiner, der ikke opfylder lokale sikkerheds- eller miljøstandarder.
2. Medicinsk udstyr
Medicinsk udstyr er afgørende for Indiens sundhedssystem, og toldsatserne på disse produkter holdes lave for at sikre overkommelig adgang til sundhedsteknologier.
- Basistold: Medicinsk udstyr, herunder diagnostiske værktøjer, hospitalsartikler og kirurgiske instrumenter, er generelt pålagt told på 0 % til 7,5 %.
- Præferencetoldsatser: Medicinsk udstyr fra lande, som Indien har frihandelsaftaler med, kan drage fordel af reducerede toldsatser.
- Særlige toldsatser: Under sundhedskriser, såsom COVID-19-pandemien, kan Indien frafalde toldsatser på kritiske medicinske forsyninger for at sikre tilstrækkelig tilgængelighed.
Særlige importafgifter baseret på oprindelsesland
Importafgifter på produkter fra bestemte lande
Indien kan pålægge særlige importafgifter eller restriktioner på varer fra bestemte lande baseret på handelspraksis, geopolitiske faktorer eller økonomiske overvejelser. Disse omfatter:
- Kina: Indien har indført antidumpingtold på en række produkter fra Kina, herunder stål, elektronik og kemikalier, som reaktion på bekymringer om markedsdumping og urimelig prispraksis.
- USA: Som gengældelse for amerikanske toldsatser på indisk stål og aluminium har Indien indført højere toldsatser på specifikke amerikanske varer, herunder mandler, æbler og andre landbrugsprodukter.
- Pakistan: Efter politiske spændinger øgede Indien toldsatserne på import fra Pakistan til 200 % i 2019, hvilket effektivt forbød det meste af handelen mellem de to lande.
Toldpræferencer for udviklingslande
Indien yder præferencetoldbehandling til varer fra visse udviklingslande i henhold til forskellige handelsaftaler. Disse omfatter:
- Sydasiatisk frihandelsområde (SAFTA): Nedsatte toldsatser gælder for varer importeret fra SAARC-lande som Bangladesh, Nepal, Bhutan og Sri Lanka.
- Mindst udviklede lande (LDC’er): Indien tilbyder toldfri adgang til en bred vifte af produkter fra LDC’er under ordningen med toldfri toldpræferencer (DFTP).
Vigtige fakta om Indien
- Formelt navn: Republikken Indien
- Hovedstad: New Delhi
- Største byer:
- Mumbai
- Delhi
- Bangalore
- Indkomst pr. indbygger: 2.100 USD (pr. 2023)
- Befolkning: Cirka 1,4 milliarder
- Officielle sprog: Hindi og engelsk (med flere anerkendte regionale sprog)
- Valuta: Indisk rupee (INR)
- Beliggenhed: Beliggende i Sydasien, grænser op til Pakistan mod vest, Kina og Nepal mod nord, Bhutan mod nordøst og Bangladesh og Myanmar mod øst. Indien har en vidstrakt kystlinje langs Det Indiske Ocean.
Geografi, økonomi og store industrier i Indien
Indiens geografi
Indien er det syvendestørste land i verden målt på landareal og er kendetegnet ved et varieret landskab, der omfatter Himalaya-bjergkæden i nord, Thar-ørkenen i vest, tropiske regnskove i øst og kystsletterne i syd. Landet oplever en række forskellige klimaer, fra de kolde bjergområder til de varme tropiske områder, hvor monsunsæsonen spiller en afgørende rolle i landbruget.
Indiens økonomi
Indien er en af verdens største og hurtigst voksende økonomier med et BNP på over 3 billioner USD i 2023. Økonomien er en blanding af traditionelt landsbylandbrug, moderne landbrug, håndværk, en bred vifte af industrier og adskillige servicesektorer. Indien har en stor og kvalificeret arbejdsstyrke, og den økonomiske vækst er blevet drevet af sektorer som informationsteknologi, telekommunikation, lægemidler og fremstillingsindustrien.
Indiens økonomi er stærkt eksportorienteret, med vigtige eksportvarer, herunder olieprodukter, tekstiler, smykker, maskiner og kemikalier. Indien er også en stor importør af råvarer, kapitalgoder og forbrugsvarer. Landet har arbejdet på at styrke sine globale handelspartnerskaber gennem frihandelsaftaler og bilaterale aftaler, hvilket har bidraget til at udvide sin indflydelse i den globale økonomi.
Store industrier i Indien
1. Informationsteknologi (IT)
Indien er en global leder inden for IT-servicesektoren, med store virksomheder som Tata Consultancy Services (TCS), Infosys og Wipro, der leverer tjenester over hele verden. Sektoren er en vigtig bidragyder til Indiens eksportindtægter og beskæftigelse.
2. Lægemidler
Indiens medicinalindustri er en af de største i verden og producerer både generiske lægemidler og aktive farmaceutiske ingredienser (API’er) til globale markeder. Indien er kendt som “verdens apotek” og leverer medicin til overkommelige priser til udviklingslande.
3. Landbrug
Landbrug er fortsat en kritisk sektor i den indiske økonomi og beskæftiger en stor del af befolkningen. Vigtige afgrøder omfatter ris, hvede, sukkerrør, bomuld og krydderier. Indien er også en stor producent af frugt, grøntsager og mejeriprodukter.
4. Bilproduktion
Indien har en robust bilproduktionssektor, der producerer millioner af køretøjer årligt. Store indenlandske og internationale producenter, såsom Tata Motors, Maruti Suzuki og Hyundai, opererer i Indien.
5. Tekstiler og beklædning
Indiens tekstil- og beklædningsindustri er en af de ældste i landet og er fortsat en stor arbejdsgiver og eksportør. Sektoren producerer en bred vifte af produkter, fra bomuldstekstiler til eksklusive beklædningsgenstande, og drager fordel af statsstøtte gennem ordninger som Technology Upgradation Fund Scheme (TUFS).