Kina, verdens næststørste økonomi, har etableret sig som en global handelsmagt. Dets toldsystem er stærkt struktureret og afspejler både dets protektionistiske politikker for visse industrier og dets engagement i international handelsliberalisering. Kina opererer under Verdenshandelsorganisationens (WTO) retningslinjer, men det opretholder også sit eget toldsystem, der varierer afhængigt af produktkategorier, oprindelsesland og præferencehandelsaftaler. Med verdens største befolkning og en hurtigt voksende middelklasse er Kina en stor importør af råvarer, industrivarer, forbrugsvarer og landbrugsprodukter. Kinas omfattende frihandelsaftaler (FTA’er) med lande som ASEAN, New Zealand, Australien, Chile og andre tilbyder reducerede toldsatser eller nul toldsatser på mange importerede varer. Derudover implementerer Kina særlige importtoldsatser som antidumping- og udligningstold for at beskytte lokale industrier.
Toldsatser efter produktkategori i Kina
1. Landbrugsprodukter
Kina har en stor og forskelligartet landbrugssektor, men den er fortsat afhængig af import af visse produkter såsom sojabønner, korn og kød for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel. Kina anvender en blanding af toldsatser og toldkontingenter (TRQ’er) for at regulere landbrugsimporten med lavere toldsatser på import fra lande, som landet har frihandelsaftaler med.
1.1 Grundlæggende landbrugsprodukter
- Korn og korn: Kina er en stor importør af korn og korn, herunder hvede, ris og majs. Disse produkter er underlagt toldkontingenter, som tillader import af en vis mængde til lave eller ingen toldsatser, mens import over kvoten er underlagt højere toldsatser.
- Hvede: Inden for toldkontingentet beskattes importen med 1% ; import over kvoten er pålagt en told på 65%.
- Ris: Ligesom hvede er importeret ris inden for toldkontingentet beskattet med 1%, mens import over kvoten er pålagt en told på 65%.
- Majs: Import af majs inden for kvoten er underlagt en told på 1%, mens import af majs over kvoten beskattes med 65%.
- Frugt og grøntsager: Kina importerer en bred vifte af frugt og grøntsager, hvor toldsatserne varierer afhængigt af produkttype og oprindelsesland.
- Bananer og citrusfrugter: Typisk beskattet med 10% til 12%, med præferencesatser under frihandelsaftaler.
- Bladgrøntsager og rodfrugter: Underlagt told på 10% til 13%, afhængigt af sæson og oprindelse.
- Sukker og sødestoffer: Kina importerer raffineret sukker under et toldkontingentsystem, der ligner korn.
- Raffineret sukker: Import inden for kvoten beskattes med 15%, mens import over kvoten er pålagt en told på 50%.
1.2 Husdyr og mejeriprodukter
- Kød og fjerkræ: Kina er en stor importør af kødprodukter, især svinekød, oksekød og fjerkræ. Toldsatser på kødprodukter varierer afhængigt af oprindelseslandet, med lavere toldsatser for lande med frihandelsaftaler.
- Svinekød: Importerede varer beskattes generelt med 8%, selvom import fra Chile og New Zealand er toldfri.
- Oksekød: Toldsatserne varierer fra 12 % til 20 %, med lavere toldsatser for lande som Australien under deres frihandelsaftale.
- Fjerkræ: Typisk beskattet med 10%, med reducerede satser for import fra Thailand og Brasilien i henhold til specifikke handelsaftaler.
- Mejeriprodukter: Kina importerer forskellige mejeriprodukter såsom mælkepulver, smør og ost for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel.
- Mælkepulver: Generelt beskattet med 10%, selvom import fra New Zealand og Australien har nul told i henhold til deres frihandelsaftaler.
- Ost og smør: Underlagt told på 12%, med reduceret eller nul told i henhold til frihandelsaftaler med Australien og New Zealand.
1.3 Særlige importafgifter
Kina anvender antidumpingtold på visse landbrugsprodukter for at beskytte lokale landmænd. For eksempel er der indført antidumpingtold på fjerkræ fra Brasilien for at forhindre, at billige importvarer underbyder indenlandske producenter.
2. Industrivarer
Kina importerer en bred vifte af industrivarer, herunder maskiner, udstyr og råmaterialer, for at støtte sine blomstrende bygge-, fremstillings- og teknologisektorer. Toldsatserne på industrivarer er generelt lave, især for lande, der har underskrevet frihandelsaftaler med Kina.
2.1 Maskiner og udstyr
- Industrimaskiner: Kina importerer betydelige mængder industrimaskiner for at støtte sin fremstillingssektor. De fleste maskinimporter drager fordel af lave toldsatser, især for lande med handelsaftaler.
- Entreprenørmaskiner (kraner, bulldozere): Typisk beskattet med 3% til 5%, med toldfri adgang for import fra ASEAN, New Zealand og Australien.
- Produktionsudstyr: Toldsatserne varierer fra 0 % til 5 %, med lavere eller ingen toldsatser for import fra lande under frihandelsaftaler.
- Elektrisk udstyr: Elektriske maskiner og udstyr, såsom generatorer og industriel elektronik, er afgørende for Kinas infrastrukturprojekter og teknologisektor.
- Generatorer og transformere: Generelt beskattet med 2% til 6%, med lavere toldsatser for frihandelslande som Japan og Sydkorea.
2.2 Motorkøretøjer og transport
Kina importerer en betydelig del af sine motorkøretøjer og bildele, især luksusbiler og elbiler. Toldstrukturen for køretøjer er designet til at beskytte lokale bilproducenter, samtidig med at den letter handelen med lande som Tyskland, Japan og USA.
- Personbiler: Importafgifter på personbiler varierer afhængigt af køretøjstype og oprindelsesland.
- Luksusbiler: Typisk beskattet med 15%, selvom køretøjer fra Tyskland og Japan kan drage fordel af præferentielle satser under specifikke handelsaftaler.
- Elbiler: Kina tilbyder reducerede toldsatser på import af elbiler for at fremme indførelsen af grønne teknologier, hvor nogle elbiler står over for toldsatser så lave som 0 % til 5 %.
- Erhvervskøretøjer: Import af lastbiler, busser og andre erhvervskøretøjer beskattes med 8% til 15%, med lavere satser for frihandelslande.
- Bilreservedele og tilbehør: Import af bilreservedele, herunder motorer, dæk og batterier, beskattes generelt med 6% til 10%, selvom der gælder præferentielle toldsatser i henhold til frihandelsaftaler.
2.3 Særlige importafgifter for visse lande
Kina har indført antidumpingtold på specifikke kategorier af stål og bildele fra lande som Japan og Sydkorea for at beskytte indenlandske producenter mod illoyal konkurrence. Disse toldsatser anvendes ud over de generelle toldsatser.
3. Tekstiler og beklædning
Kina er en global leder inden for tekstilproduktion, men importerer stadig betydelige mængder tekstiler og beklædning, især eksklusive stoffer og mærketøj. Toldstrukturen for tekstilprodukter afspejler Kinas bestræbelser på at skabe balance mellem forbrugernes efterspørgsel og beskyttelsen af lokale tekstilproducenter.
3.1 Råvarer
- Tekstilfibre og garn: Kina importerer råmaterialer såsom bomuld, uld og syntetiske fibre for at understøtte sin tekstil- og beklædningsindustri.
- Bomuld og uld: Typisk beskattet med 1% til 6%, med toldfri adgang for import fra ASEAN, New Zealand og Australien under frihandelsaftaler.
- Syntetiske fibre: Toldsatserne varierer fra 3 % til 6 %, afhængigt af oprindelseslandet og specifikke handelsaftaler.
3.2 Færdig beklædning og tøj
- Tøj og beklædning: Importeret tøj er underlagt moderate toldsatser, selvom Kina tilbyder præferencetoldsatser for import fra frihandelslande.
- Fritidstøj og uniformer: Generelt beskattet med 10%, men import fra Vietnam, Indonesien og Bangladesh drager fordel af lavere toldsatser eller toldfri adgang.
- Luksus- og mærketøj: Dyrere beklædningsgenstande er pålagt told på 12 % til 25 %, selvom der gælder præferencesatser i henhold til specifikke handelsaftaler.
- Fodtøj: Importeret fodtøj beskattes med 12% til 25%, med lavere toldsatser for import fra ASEAN, Japan og Sydkorea i henhold til frihandelsaftaler.
3.3 Særlige importafgifter
Kina har indført antidumpingtold på visse kategorier af tekstiler og fodtøj fra lande som Vietnam og Indonesien for at beskytte sin indenlandske tekstilindustri mod billig import.
4. Forbrugsvarer
Kina importerer en bred vifte af forbrugsvarer, herunder elektronik, husholdningsapparater og luksusvarer. Toldsatserne på disse produkter varierer afhængigt af produkttype og oprindelsesland, hvor mange varer drager fordel af reducerede toldsatser på grund af Kinas frihandelsaftaler.
4.1 Elektronik og husholdningsapparater
- Husholdningsapparater: Kina importerer de fleste af sine store husholdningsapparater, såsom køleskabe, vaskemaskiner og klimaanlæg, fra lande som USA, Sydkorea og Japan. Toldsatserne er generelt lave på grund af handelsaftaler.
- Køleskabe og frysere: Typisk beskattet med 5% til 10%, med toldfri adgang for import fra ASEAN og Sydkorea.
- Vaskemaskiner og klimaanlæg: Underlagt told på 5% til 8%, afhængigt af oprindelseslandet.
- Forbrugerelektronik: Elektronik som fjernsyn, smartphones og bærbare computere er essentielle importvarer i Kina, hvor toldsatserne generelt er lave på grund af handelsaftaler.
- Fjernsyn: Typisk beskattet med 8%, selvom import fra Sydkorea og Japan ofte drager fordel af toldfri adgang.
- Smartphones og bærbare computere: Generelt beskattet med 0% til 5%, især for import fra Sydkorea, Japan og ASEAN.
4.2 Møbler og inventar
- Møbler: Importerede møbler, herunder bolig- og kontormøbler, er underlagt toldsatser på mellem 10 % og 15 %, med toldfri adgang for import fra New Zealand, Australien og ASEAN.
- Træmøbler: Typisk beskattet med 12% til 15%, med reducerede toldsatser for FTA-lande.
- Plastik- og metalmøbler: Underlagt told på 8% til 12%, afhængigt af handelsaftalen.
- Boligindretning: Varer som tæpper, gardiner og boligindretning beskattes generelt med 10% til 15%, selvom import fra frihandelslande ofte drager fordel af lavere toldsatser eller toldfri adgang.
4.3 Særlige importafgifter
Kina har indført antidumpingtold på specifikke kategorier af møbler fra Vietnam og Malaysia for at beskytte indenlandske producenter mod illoyal konkurrence.
5. Energi og olieprodukter
Kina er stærkt afhængig af import til at dække sine energibehov, især olieprodukter og energirelateret udstyr. Toldsatserne på denne import er generelt lave for at støtte landets voksende energisektor og infrastrukturudvikling.
5.1 Olieprodukter
- Råolie og benzin: Kina importerer olieprodukter, især fra Mellemøsten, Rusland og USA. Toldsatserne på disse produkter er generelt lave for at opretholde overkommelige brændstofpriser.
- Råolie: Typisk underlagt nultold.
- Benzin og diesel: Beskattes generelt med 1% til 6%, afhængigt af kilden.
- Diesel og andre raffinerede olieprodukter: Raffinerede produkter beskattes typisk med 5%, selvom der gælder præferentielle toldsatser i henhold til handelsaftaler med Rusland og Kasakhstan.
5.2 Udstyr til vedvarende energi
- Solpaneler og vindmøller: Kina er en global leder inden for vedvarende energi, og for at støtte sektoren anvender landet nul told på import af udstyr til vedvarende energi såsom solpaneler og vindmøller.
6. Lægemidler og medicinsk udstyr
Kina prioriterer adgang til overkommelig sundhedspleje, og derfor holdes toldsatserne på essentielle lægemidler og medicinsk udstyr lave eller nul for at sikre overkommelighed og tilgængelighed for befolkningen.
6.1 Lægemidler
- Medicin: Essentielle lægemidler, herunder livreddende lægemidler, er typisk underlagt nultold under Kinas generelle toldordning. Ikke-essentielle lægemidler kan blive pålagt told på 5%, med reducerede eller nultold på import fra frihandelslande som Schweiz og Tyskland.
6.2 Medicinsk udstyr
- Medicinsk udstyr: Medicinsk udstyr, såsom diagnostiske værktøjer, kirurgiske instrumenter og hospitalssenge, er generelt underlagt nul told eller lav told (3% til 5%), afhængigt af produktets nødvendighed og oprindelsesland.
7. Særlige importafgifter og fritagelser
7.1 Særlige toldsatser for lande uden for frihandelsaftalen
Kina indfører antidumpingtold og udligningstold på visse importvarer fra lande, der viser sig at dumpe produkter eller yde urimelige subsidier. For eksempel har Kina indført antidumpingtold på stålprodukter fra Japan og Sydkorea for at beskytte sin indenlandske stålindustri.
7.2 Bilaterale og multilaterale aftaler
- Kina-ASEAN frihandelsaftale (CAFTA): Giver toldfri adgang for de fleste varer, der handles mellem Kina og ASEAN-landene.
- Frihandelsaftalen mellem Kina og Australien (ChAFTA): Tilbyder reduceret eller ingen told på varer, der handles mellem Kina og Australien, især landbrugs- og industriprodukter.
- Frihandelsaftalen mellem Kina og New Zealand (NZCFTA): Reducerer eller fjerner toldsatser på en bred vifte af produkter, der handles mellem Kina og New Zealand, især mejeriprodukter og tømmer.
Fakta om landet
- Officielt navn: Folkerepublikken Kina
- Hovedstad: Beijing
- Største byer:
- Beijing (hovedstad og politisk centrum)
- Shanghai (største by og finanscenter)
- Chongqing (hurtigt voksende by i det vestlige Kina)
- Indkomst per indbygger: Ca. 12.500 USD (estimat for 2023)
- Befolkning: Cirka 1,4 milliarder (estimat fra 2023)
- Officielt sprog: Standardkinesisk (mandarin)
- Valuta: Kinesisk yuan (CNY eller RMB)
- Beliggenhed: Kina ligger i Østasien og grænser op til 14 lande, herunder Rusland, Indien, Mongoliet, Kasakhstan og den koreanske halvø.
Kinas geografi
Kina er verdens tredjestørste land målt på landareal og dækker et areal på cirka 9,6 millioner kvadratkilometer. Dets geografi er meget forskelligartet og spænder fra store ørkener og bjerge til frugtbare sletter og store flodsystemer.
- Bjerge: Himalaya danner Kinas sydvestlige grænse, inklusive Mount Everest, verdens højeste top.
- Ørkener: Gobiørkenen strækker sig over det nordlige Kina, mens Taklamakanørkenen ligger i nordvest.
- Floder: Store floder omfatter Yangtze-floden, Den Gule Flod og Perlefloden, som er afgørende for landbrug, transport og vandkraft.
Kinas økonomi
Kina har oplevet en hurtig økonomisk vækst i løbet af de seneste årtier og er dermed blevet verdens næststørste økonomi. Det er blevet et globalt knudepunkt for fremstilling, handel og teknologisk innovation med betydelige bidrag fra service-, landbrugs- og industrisektoren.
1. Fremstilling og industri
Kina er verdens største producent og producerer en bred vifte af varer, lige fra elektronik og maskiner til tekstiler og biler. Kinas fremstillingssektor tegner sig for en betydelig del af landets BNP, og det er fortsat en stor eksportør af industrivarer.
2. Landbrug
Landbrug er fortsat en vital sektor i Kinas økonomi med vigtige afgrøder, herunder ris, hvede, majs og sojabønner. Landet er også en førende producent af frugt, grøntsager, svinekød og fisk, selvom det stadig importerer store mængder af visse landbrugsprodukter for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel.
3. Teknologi og innovation
Kina har udviklet sig til en global leder inden for teknologi og innovation, især inden for områder som kunstig intelligens, vedvarende energi, telekommunikation og e-handel. Kinesiske virksomheder som Huawei, Tencent og Alibaba er blevet globale tech-giganter.
4. Energi
Kina er verdens største energiforbruger med betydelige investeringer i både fossile brændstoffer og vedvarende energi. Det er en førende producent af solpaneler, vindmøller og elbiler, samtidig med at det er en stor importør af olie og naturgas.
