Kroatien, der har været medlem af Den Europæiske Union (EU) siden 2013, følger EU’s fælles toldtarif (CCT) ved import af varer fra lande uden for Den Europæiske Union. Denne fælles toldordning sikrer, at alle EU-medlemsstater, herunder Kroatien, anvender ensartede importafgifter på produkter med oprindelse i lande uden for EU. Som medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) er Kroatiens toldpolitik i overensstemmelse med internationale handelsregler. På grund af Kroatiens åbne handelspolitik inden for EU er produkter fra EU-medlemsstater generelt fritaget for told, mens produkter fra lande uden for EU er underlagt de standardtoldsatser, der er angivet i EU’s toldlister. Kroatien drager også fordel af præferencehandelsaftaler med en række lande uden for EU, hvor toldsatser på specifikke varer reduceres eller fjernes.
Toldsatser efter produktkategori i Kroatien
1. Landbrugsprodukter
Landbrug er en vigtig sektor i Kroatien, selvom landet er afhængigt af import for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel efter forskellige landbrugsprodukter. EU’s fælles landbrugspolitik (CAP) påvirker toldstrukturen for landbrugsprodukter, hvor der anvendes reducerede toldsatser eller nul toldsatser på produkter fra EU. Import fra lande uden for EU er pålagt told afhængigt af produkttypen og gældende handelsaftaler.
1.1 Grundlæggende landbrugsprodukter
- Korn og korn: Kroatien importerer kornprodukter såsom hvede, majs og ris for at supplere den indenlandske produktion.
- Hvede: Typisk beskattet med nultold inden for EU. For lande uden for EU gælder EU’s fælles toldtarif med toldsatser fra 10 % til 25 %.
- Ris: Import af ris fra lande uden for EU er pålagt told på 5 % til 65 %, afhængigt af sort og forarbejdningsniveau.
- Frugt og grøntsager: Kroatien importerer en bred vifte af frugt og grøntsager for at imødekomme efterspørgslen, især i lavsæsonen.
- Citrusfrugter (appelsiner, citroner): Toldsatser for import fra lande uden for EU varierer fra 5 % til 16 %, afhængigt af oprindelseslandet. Præferenceaftaler med Middelhavslande som Marokko reducerer disse satser.
- Tomater og bladgrøntsager: Typisk beskattet med 8% til 14%, med sæsonbestemte justeringer for at beskytte indenlandske landmænd i høstsæsonen.
- Sukker og sødestoffer: Kroatien importerer primært sukker for at supplere den lokale produktion. Sukkerimporten er underlagt toldkontingenter (TRQ’er), som tillader en vis mængde at indføres med reducerede toldsatser, mens import over kvoten er underlagt højere toldsatser.
- Raffineret sukker: Inden for kvoten beskattes import med nul told, mens import over kvoten beskattes med 50 %.
1.2 Husdyr og mejeriprodukter
- Kød og fjerkræ: Kroatien importerer forskellige typer kød og fjerkræ for at imødekomme den lokale efterspørgsel, med toldsatser afhængigt af kødtypen og handelsaftaler.
- Oksekød og svinekød: Inden for EU er oksekød og svinekød underlagt nultold. Import fra lande uden for EU er underlagt told på 12 % til 15 %, selvom der kan gælde præferencesatser for lande med handelsaftaler som Canada (under CETA).
- Fjerkræ: Import af fjerkræ fra lande uden for EU beskattes med 12,9 % med lavere toldsatser for specifikke mængder under toldkontingenter.
- Mejeriprodukter: Kroatien importerer mejeriprodukter som ost, mælkepulver og smør med toldsatser, der er struktureret for at beskytte lokale mejeriproducenter.
- Mælkepulver og ost: Import fra lande uden for EU er pålagt told på 15 % til 20 %, selvom import fra frihandelslande som New Zealand kan drage fordel af reducerede toldsatser.
1.3 Særlige importafgifter
For at beskytte det lokale landbrug kan Kroatien anvende beskyttelsesforanstaltninger eller antidumpingtold på visse landbrugsvarer. For eksempel er der blevet pålagt antidumpingtold på fjerkræprodukter fra Brasilien for at beskytte EU’s fjerkræavlere mod urimeligt prissatte importvarer.
2. Industrivarer
Kroatiens industrisektor, herunder fremstilling, byggeri og energiproduktion, er stærkt afhængig af import af industrivarer. EU’s FTT gælder for de fleste industrivarer importeret fra lande uden for EU, med toldnedsættelser tilgængelige i henhold til specifikke handelsaftaler.
2.1 Maskiner og udstyr
- Industrimaskiner: Kroatien importerer betydelige mængder maskiner og udstyr til sin fremstillings- og byggesektor. Størstedelen af maskinimporten er omfattet af lave eller ingen toldsatser i henhold til EU-reglerne.
- Entreprenørmaskiner (gravemaskiner, bulldozere): Typisk beskattet med 0 % til 2,5 %, med toldfri adgang for EU-medlemsstater og præferencebehandling for frihandelspartnere som Sydkorea.
- Produktionsudstyr: Generelt underlagt toldsatser på 0 % til 5 %, med nul toldsatser for import fra frihandelspartnere som Japan i henhold til den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan.
- Elektrisk udstyr: Elektriske maskiner og udstyr er afgørende for Kroatiens infrastrukturudvikling.
- Generatorer og transformere: Typisk beskattet med 2 % til 5 % for import fra lande uden for EU, selvom FTA-lande ofte har nul told.
2.2 Motorkøretøjer og transport
Kroatien importerer en betydelig del af sine motorkøretøjer og bildele, især fra Tyskland, Japan og Sydkorea. Toldstrukturen på køretøjer afspejler EU’s beskyttelse af lokale bilproducenter, samtidig med at den letter handelen med vigtige partnere.
- Personbiler: Importafgifter på biler varierer afhængigt af køretøjstype og oprindelsesland.
- EU-producerede køretøjer: Toldfri.
- Køretøjer, der ikke er fremstillet i EU: Typisk beskattet med 10 %, selvom import fra Sydkorea (under frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea) og Japan (under frihandelsaftalen mellem EU og Japan) drager fordel af reducerede toldsatser eller nul toldsatser.
- Erhvervskøretøjer: Import af lastbiler, busser og andre erhvervskøretøjer beskattes med 10%, med præferencetold for lande med handelsaftaler.
- Bilreservedele og tilbehør: Bilreservedele, herunder motorer, dæk og batterier, beskattes generelt med 4% til 10%, selvom reservedele fra frihandelspartnere som Tyrkiet kan importeres toldfrit.
2.3 Særlige importafgifter for visse lande
EU pålægger antidumpingtold på specifikke kategorier af industrivarer, herunder stål og bilkomponenter fra lande som Kina og Indien, for at beskytte indenlandske industrier mod illoyal konkurrence.
3. Tekstiler og beklædning
Kroatien importerer store mængder tekstiler og beklædning, især fra asiatiske lande som Kina, Bangladesh og Vietnam. Toldstrukturen på tekstilprodukter afspejler EU’s bestræbelser på at beskytte indenlandske tekstilproducenter og samtidig sikre, at forbrugerne har adgang til tøj til overkommelige priser.
3.1 Råvarer
- Tekstilfibre og garn: Kroatien importerer råmaterialer såsom bomuld, uld og syntetiske fibre for at støtte den lokale tekstilproduktion.
- Bomuld og uld: Typisk beskattet med 4% til 8% for import uden for EU, med nul told for import fra frihandelspartnere.
- Syntetiske fibre: Toldsatserne varierer fra 6% til 12%, afhængigt af materialets type og oprindelse.
3.2 Færdig beklædning og tøj
- Beklædning og tøj: Importeret tøj er underlagt moderate toldsatser, med præferencebehandling for produkter fra lande med handelsaftaler.
- Fritidstøj og uniformer: Generelt beskattet med 12% til 18%, selvom import fra Vietnam og Bangladesh drager fordel af reducerede toldsatser under EU’s generelle præferenceordning (GSP).
- Luksus- og mærketøj: Dyrere tøj er pålagt told på 18 % til 20 %, selvom import fra lande som Sydkorea og Japan kan drage fordel af nul told under frihandelsaftaler.
- Fodtøj: Importeret fodtøj beskattes med 8% til 17%, afhængigt af materiale og oprindelsesland.
- Lædersko: Typisk beskattet med 17%, selvom frihandelsaftaler reducerer disse toldsatser for import fra lande som Sydkorea og Vietnam.
3.3 Særlige importafgifter
EU pålægger antidumpingtold på visse kategorier af tekstiler og fodtøj fra lande som Kina og Vietnam for at beskytte lokale producenter mod illoyal konkurrence. Disse toldsatser kan øge importomkostningerne betydeligt.
4. Forbrugsvarer
Kroatien importerer en bred vifte af forbrugsvarer, herunder elektronik, husholdningsapparater og møbler, for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel. Toldsatserne på disse varer er generelt moderate, med lavere eller ingen toldsatser for produkter fra frihandelslande.
4.1 Elektronik og husholdningsapparater
- Husholdningsapparater: Kroatien importerer de fleste af sine store husholdningsapparater, såsom køleskabe, vaskemaskiner og klimaanlæg, fra lande som Tyskland, Kina og Sydkorea.
- Køleskabe og frysere: Typisk beskattet med 2,5 % til 5 %, selvom toldfri adgang er tilgængelig for import fra EU og frihandelslande.
- Vaskemaskiner og klimaanlæg: Underlagt told på 5% med reducerede satser for import fra Sydkorea i henhold til frihandelsaftalen.
- Forbrugerelektronik: Elektronik som fjernsyn, smartphones og bærbare computere er essentielle importvarer i Kroatien, og toldsatserne er generelt lave.
- Fjernsyn: Typisk beskattet med 5%, selvom import fra Japan og Sydkorea er omfattet af nul told under frihandelsaftaler.
- Smartphones og bærbare computere: Generelt beskattet med 0 % til 2,5 %, især for import fra EU- og FTA-lande.
4.2 Møbler og inventar
- Møbler: Importerede møbler, herunder møbler til hjemmet og kontorer, er underlagt toldsatser fra 4 % til 10 %, afhængigt af materiale og oprindelsesland.
- Træmøbler: Typisk beskattet med 5% til 10%, med præferencesatser for import fra Tyrkiet og Vietnam i henhold til specifikke handelsaftaler.
- Plastik- og metalmøbler: Underlagt told på 4% til 8%, afhængigt af oprindelsen.
- Boligindretning: Varer som tæpper, gardiner og boligindretningsprodukter beskattes generelt med 5% til 10%, med præferencetold for import fra lande som Indien og Pakistan under GSP.
4.3 Særlige importafgifter
Kroatien følger EU’s retningslinjer og anvender antidumpingtold på visse kategorier af møbler og inventar fra lande som Kina og Vietnam for at beskytte indenlandske producenter.
5. Energi og olieprodukter
Kroatien importerer betydelige mængder energiprodukter, især olie og naturgas, for at dække sine energibehov. Toldsatserne på energiimport er generelt lave for at sikre energisikkerhed og samtidig støtte overgangen til vedvarende energikilder.
5.1 Olieprodukter
- Råolie og benzin: Kroatien importerer olieprodukter fra en række lande, herunder Rusland og mellemøstlige lande.
- Råolie: Typisk underlagt nultold i overensstemmelse med EU’s energisikkerhedspolitikker.
- Benzin og diesel: Generelt beskattet med 2,5% til 4%, med lavere toldsatser for import fra Norge og Rusland i henhold til handelsaftaler.
- Diesel og andre raffinerede olieprodukter: Raffinerede produkter beskattes med 3% til 5%, selvom der gælder lavere toldsatser i henhold til EU’s energiaftaler med nabolande.
5.2 Udstyr til vedvarende energi
- Solpaneler og vindmøller: For at fremme brugen af vedvarende energi anvender Kroatien nul told på udstyr til vedvarende energi såsom solpaneler og vindmøller i overensstemmelse med EU’s grønne energipolitikker.
6. Lægemidler og medicinsk udstyr
Kroatien prioriterer adgang til overkommelig sundhedspleje, og derfor holdes toldsatserne på essentielle lægemidler og medicinsk udstyr lave eller nul for at sikre overkommelighed og tilgængelighed for befolkningen.
6.1 Lægemidler
- Medicin: Essentielle lægemidler, herunder livreddende lægemidler, er generelt underlagt nultold i henhold til EU’s generelle toldordning. Ikke-essentielle lægemidler kan blive pålagt told på 2 % til 5 %, selvom der gælder reducerede eller nultold for import fra lande med frihandelsaftaler.
6.2 Medicinsk udstyr
- Medicinsk udstyr: Medicinsk udstyr, såsom diagnostiske værktøjer, kirurgiske instrumenter og hospitalssenge, er generelt underlagt nul told eller lav told (2 % til 5 %), afhængigt af produktets nødvendighed og oprindelseslandet.
7. Særlige importafgifter og fritagelser
7.1 Særlige toldsatser for ikke-præferencelande
Kroatien følger EU’s anvendelse af antidumpingtold og udligningstold på visse importvarer fra lande uden for præferencehandelsaftaler. Disse toldsatser pålægges for at forhindre, at produkter sælges under markedsværdi eller med urimelige subsidier. For eksempel er stålprodukter og tekstiler fra Kina og Indien ofte underlagt sådanne foranstaltninger.
7.2 Bilaterale og multilaterale aftaler
- EU’s frihandelsaftaler (FTA’er): Som en del af EU har Kroatien fordel af toldfri adgang for de fleste varer, der handles inden for EU. Derudover har Kroatien reducerede eller ingen toldsatser på varer, der handles med lande som Japan, Sydkorea, Canada og Vietnam under EU’s frihandelsaftaler.
- Den generelle præferenceordning (GSP): Under GSP drager Kroatien fordel af reducerede toldsatser på visse importvarer fra udviklingslande, såsom Indien, Pakistan og Bangladesh.
Fakta om landet
- Officielt navn: Republikken Kroatien
- Hovedstad: Zagreb
- Største byer:
- Zagreb (hovedstad og største by)
- Dele
- Rijeka
- Indkomst per indbygger: Ca. 16.000 USD (estimat for 2023)
- Befolkning: Cirka 4 millioner (estimat fra 2023)
- Officielt sprog: Kroatisk
- Valuta: Euro (EUR) (Indført som officiel valuta i 2023, tidligere kroatisk kuna)
- Beliggenhed: Kroatien ligger i Sydøsteuropa og grænser op til Slovenien, Ungarn, Serbien, Bosnien-Hercegovina, Montenegro og Adriaterhavet mod vest.
Kroatiens geografi
Kroatien er et geografisk mangfoldigt land, der strækker sig over kystområder langs Adriaterhavet, sletter i nord og bjergområder i den centrale del af landet. Kroatien dækker et areal på 56.594 kvadratkilometer med mere end 1.000 øer langs kystlinjen.
- Kystlinje: Den kroatiske kyst langs Adriaterhavet er en af de smukkeste og mest barske kystlinjer i Europa, hvilket gør turisme til en betydelig bidragyder til økonomien.
- Bjerge: De Dinariske Alper løber langs den centrale del af landet, med den højeste top Mount Dinara.
- Floder: Store floder omfatter Sava, Drava og Donau, som er vigtige for landbrug, transport og energi.
Kroatiens økonomi
Kroatiens økonomi er mangfoldig med betydelige bidrag fra sektorer som turisme, fremstillingsindustri, landbrug og energi. Som medlem af Den Europæiske Union drager Kroatien fordel af stærke handelsforbindelser inden for EU samt adgang til det indre marked. Siden indførelsen af euroen i 2023 har Kroatien oplevet større stabilitet i sine økonomiske transaktioner.
1. Turisme
Turisme er en af de vigtigste sektorer i Kroatiens økonomi og tegner sig for en stor andel af BNP og beskæftigelsen. Landets Adriaterhavskyst og historiske byer, såsom Dubrovnik og Split, tiltrækker millioner af turister hvert år, især i sommermånederne.
2. Produktion
Fremstillingssektoren er afgørende for Kroatiens økonomi, med industrier som skibsbygning, bildele, kemikalier og tekstiler. Kroatiske producenter drager fordel af adgang til EU’s indre marked, hvilket forbedrer eksportmulighederne.
3. Landbrug
Landbrug er en vigtig sektor, især i landdistrikterne, med vigtige afgrøder, herunder hvede, majs, sukkerroer og vin. Landets landbrugssektor støttes af EU-subsidier og investeringer under den fælles landbrugspolitik.
4. Energi
Energisektoren er et vækstområde, hvor Kroatien fokuserer på vedvarende energikilder såsom vind- og solenergi. Landet importerer også naturgas og olie for at imødekomme den indenlandske efterspørgsel, samtidig med at landet gradvist skifter til renere energikilder.